---Dødsbo---

Dødsbo

Dødsbo

Behandling af et dødsbo

En dygtig rådgiver ved din side giver dig tryghed.

Vi er specialister i behandling af dødsboer.

Når en af dine nærmeste dør, skal du ikke stå alene med behandling af arvelov, boskifte og økonomi. En dygtig rådgiver letter dit liv rigtig meget i en svær tid.

Du kan være tryg ved at alt det der sker og skal ske i forbindelse med dødsfaldet bliver ordnet sikkert og forsvarligt. Du kommer ikke til at betale for meget i arveafgift og arvinger får lige præcis det loven foreskriver eller det den afdøde har bestemt.

Er du i tvivl om hvordan boet skal behandles eller udlægges?

Så læs mere om behandling af dødsboer i teksten herunder.

Rådgivning om du/I skal have boet udlagt er vigtig at få på plads inden I kontakter Skifteretten.


Den første samtale/rådgivning er gratis!

Kom hurtigt videre...

Når døden os skiller

Vi bliver alle – før eller siden – konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, der opstår, når nogen dør. Formålet med denne folder er, at give en almindelig orientering om de væsentligste juridiske spørgsmål, der kan trænge sig på i forbindelse med et dødsfald.

Artiklen er alene tænkt som kortfattet redegørelse vedrørende de absolut væsentligste forhold et dødsfald typisk medfører. Den kan således under ingen omstændigheder erstatte professionel rådgivning fra en advokat, og vil således aldrig kunne erstatte en advokats professionelle viden og bistand i forbindelse med skifte af dødsboer.

Indhold

Den første tid efter dødsfaldet
  1. Anmeldelse
  2. Skifteretten
  3. Hvem bestemmer?
  4. Hvad med afdødes gæld?
Hvem arver?
  1. Ægtefællen
  2. Afdødes børn
  3. Afdødes forældre
  4. Bedsteforældre (onkler og tanter)
  5. Samlevere
  6. Adoptivbørn
  7. Børn født udenfor ægteskab
  8. Testamentsarvinger
Hvordan behandles boet?
  1. De ikke skiftede boer
  2. De skiftede boer
Forsikrings- og pensionsopsparinger
Typiske problemstillinger
  1. Indbodelingen
  2. Afdødes faste ejendom
  3. Afdødes automobil
  4. Skatterelevante aktiver

Den første tid efter dødsfaldet

Anmeldelse

Alle dødsfald skal anmeldes til sognepræsten på afdødes bopælssted, og ingen begravelse kan finde sted, før anmeldelse er sket. Anmeldelse af dødsfald påhviler de nærmeste pårørende. I praksis foretages anmeldelsen næsten altid af den bedemand, som afdødes pårørende har henvendt sig til.

Skifteretten

Skifteretten vil ca. 14 dage efter dødsfaldet skriftligt rette henvendelse til boets kontaktperson, med opfordring til via vejledning og skemaer på internettet, at berigtige (behandle) boet, alternativt at boets kontaktperson møder i skifteretten. Antages en advokat til at behandle boet, falder mødet i skifteretten bort.

Hvem bestemmer?

Indtil der er truffet beslutning om, hvordan boet skal behandles, er det skifteretten, som bestemmer over boets værdier. Arvingerne må derfor ikke disponere over afdødes indbo eller hæve penge fra afdødes bankkonti. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt arvingerne imellem at få afklaret, hvorledes boet bør skiftes.

Hvad med afdødes gæld?

Medmindre det allerede inden boet er udleveret til skifte, kan konstateres, at boet er af så beskeden værdi, at dette kan behandles som et såkaldt “begravelsesudlæg / efterlader sig intet udlæg”, hæfter arvingerne altid for afdødes gæld. Der skal dog indrykkes et proklama i Statstidende. Efter annonceringen i Statstidende har kreditorerne en frist på 8 uger til at anmelde krav i boet. Viser det sig, at gælden overstiger aktiverne, kan arvingerne “bakke ud”, hvorefter gældsansvaret bortfalder, og boet vil da overgå til behandling ved bobestyrer.

Hvem arver?

  1. Ægtefællen
    Afdødes ægtefælle er arving. Ægtefællen arver ½ af afdødes bo. Er der i et ægteskab almindeligt formuefællesskab, det vil sige ikke særeje, får ægtefællen i alt ¾ i arv- og såkaldt boslod (ægtefællens halvdel af fællesboet). De registrerede partnere arver efter samme regler, som gælder for ægtefæller.
  2. Afdødes børn
    Disse arver ligeligt, uanset om de er fællesbørn eller børn fra et tidligere forhold. Er et af børnene afgået ved døden, da træder pågældendes børn i afdødes sted.
  3. Afdødes forældre
    Afdødes forældre arver kun, såfremt afdøde ikke efterlader sig ægtefælle, børn eller børnebørn. Er en af forældrene afgået ved døden før afdøde (arvelader), arver den pågældende forælders børn, det vil sige typisk afdødes søskende, respektive søskendebørn (nevøer og niecer).
  4. Bedsteforældre (onkler og tanter)
    Disse arver kun, såfremt afdøde ikke efterlader sig hverken ægtefælle, børn, børnebørn, forældre, søskende eller søskendebørn. Er en af bedsteforældrene eller evt. begge afgået ved døden før afdøde, da arver afdødes fastre, mostre, farbrødre og morbrødre. Fætre og kusiner arver ikke.
  5. Samlevere
    Disse arver ikke, ganske uagtet samlivets varighed, og om der i samlivet er fællesbørn eller ikke, medmindre der er oprettet testamente. Samlevere anses dog for under visse forudsætninger som begunstigede på afdødes forsikrings- og pensionsopsparinger.
  6. Adoptivbørn
    Adoptioner før 1972: Afgørende for den arvemæssige stilling er, hvad der står i selve adoptionsbevillingen, idet der før 1972 løbende er sket ændring af regler. For adoptioner før 1972 må det anbefales at søge professionel hjælp ved advokat. Adoptioner efter 1972: Adoptivbørn, der er adopteret fra 1. oktober 1972 og frem, ligestilles i enhver henseende med egne børn.
  7. Børn født udenfor ægteskab
    Disse børn arver på lige fod med børn født i ægteskab, og de arver således begge forældre. For børn født udenfor ægteskab før den 1. januar 1938 er hovedreglen dog, at barnet ikke arver sin far eller dennes slægt, men dog moderen og moderens slægt.
  8. Testamentsarvinger
    Afdøde kan ved testamente have indsat eksempelvis en samlever, eller andre, ligesom afdøde kan have ændret arvebrøkerne samt i øvrigt truffet bestemmelse om indboets deling etc.

Hvordan behandles boet?

De ikke skiftede boer

Ikke alle boer skal skiftes. I ca. halvdelen af boerne er et skifte unødvendigt, idet disse boer enten kan afsluttes ved et såkaldt boudlæg (begravelsesudlæg), ægtefælleudlæg eller uskiftet bo.

  1. Boudlægget (begravelsesudlæg – efterlader sig intet udlægget)
    Er der i boet ikke nettoaktiver udover kr. 45.000,00 (2019) efter at begravelsen, herunder gravstedsvedligeholdelse, boets behandling og gæld der er sikret ved pant eller lignende, er betalt, skal et skifte ikke foretages. Boet skal i stedet afsluttes med det såkaldte boudlæg. Dette medfører, at den som dækker udgifterne ved begravelsen og ryddeliggør afdødes bolig får alle afdødes aktiver. Boudlægget sker til typisk afdødes nærmeste efterladte. Dette behøver ikke at være familien, idet skifteretten ved sin vurdering af, hvem der har ret til boudlægget lægger vægt på, hvem der stod afdøde socialt nærmest. Boudlæg kan også ske til den institution, som afdøde har haft tilknytning til, eller evt. til kommunen, såfremt det er kommunen, som skal betale for begravelsen. Modtagerne skal ikke betale boafgift (arveafgift).
  2. Ægtefælleudlægget
    Ægtefælleudlægget gælder, som navnet antyder, for ægtefæller, registrerede partnere samt for samlevere, der har oprettet det såkaldte udvidede samlevertestamente. Kun ovennævnte personkreds har ret til det såkaldte ægtefælleudlæg. Såfremt værdien af afdødes nettoformue, sammenlagt med ægtefællens nettoformue ikke overstiger kr. 780.000,00 (2019) kan ægtefællen få boet udlagt uden skifte. Eventuelle andre arvinger får ingenting. Beløbet reguleres i henhold til nettoprisindekset. I beregningen af ægtefælle-udlægget indgår værdien af de forsikringer / pensionsordninger, som længstlevende får udbetalt i anledning af førstafdødes død. Ægtefællen / den registrerede partner skal ikke betale boafgift, heller ikke af forsikringssummer og pensionsopsparinger, der kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet. Samlevere, der har oprettet udvidet samlever-testamente skal betale boafgift af sådanne forsikringer og pensionsopsparinger.
  3. Uskiftet bo
    Den efterlevende ægtefælle kan – såfremt boet er solvent – det vil sige at værdien af aktiver overstiger værdien af passiver – overtage fællesboet til hensidden i uskiftet bo med fællesbørn. Et skifte er herefter ikke nødvendigt, og ægtefællen indtræder blot i afdødes aktiver og passiver. Efterlader afdøde sig særbørn, skal disse meddele samtykke, såfremt længstlevende ønsker at hensidde i uskiftet bo. Med særeje kan der ikke hensiddes i uskiftet bo. Der skal ikke betales boafgift (arveafgift). Der bør ikke hensiddes i uskiftet bo, uden at man har fået undersøgt, hvorvidt boet evt. kan udlægges som ægtefælle-udlæg, se ovenfor, idet dette er at foretrække, og der bør heller ikke hensiddes i uskiftet bo, forinden der er beregnet, hvad et skifte vil indebære af betaling til børnene. Det bemærkes i den forbindelse, at der er en række ulemper ved at hensidde i uskiftet bo, herunder at testationskompetencen indskrænkes med halvdelen, at rådigheden i levende live ikke er helt fri og videre, at der, såfremt længstlevende ægtefælle ønsker at gifte sig på ny, skal skiftes med børnene. Væsentlige skattemæssige ulemper kan tillige begrunde, at der skiftes. Det bør under alle omstændigheder overvejes at søge juridisk assistance hos advokat for rådgivning, inden beslutning om uskiftet bo træffes.

De skiftede boer

Der kan skiftes på 3 forskellige måder, nemlig det såkaldte forenklede private skifte, det egentlige private skifte samt behandling ved bobestyrer.

  1. Privat skifte
    Er boet solvent og er i hvert fald en af arvingerne myndig og solvent, opfylder boet betingelserne for privat skifte. Ved privat skifte forestår arvingerne selv skiftet. Arvingerne skal med andre ord udarbejde de relevante opgørelser til skattevæsen og skifteret, herunder drage omsorg for, at aktiverne afhændes / arveudlægges, eksempelvis bil og fast ejendom. Arvingerne kan vælge at gøre dette selv, og det vil da være praktisk, at arvingerne meddeler fuldmagt til én af arvingerne, der herefter har ansvaret og arbejdet med at få boet behandlet. Arvingerne kan også antage en advokat, og arvingerne skal da udstede fuldmagt til advokaten. I givet fald bortfalder mødet i skifteretten. Arvingerne, uagtet om de har antaget en advokat til at forestå skiftet, bevarer under skiftet bestemmelsesretten. Der skal inden 6 måneder efter dødsfaldet udarbejdes en åbningsstatus til skifteretten. Videre skal der - senest 1 år efter dødsfaldet – indleveres en boopgørelse, der viser hvad afdøde efterlod sig pr. dødsdagen, hvad der er anvendt af midler i boet til eksempelvis gravstedvedligeholdelse, salgsomkostninger, ejendom, advokatomkostninger etc., og hvad der er i behold på den i boopgørelsen valgte skæringsdag. Af det herefter fremkomne beløb skal der beregnes boafgift, og der skal ske fordeling af arven. Det må tilrådes, at der søges advokatrådgivning, inden arvingerne eventuelt overlader til én arving, at denne skal forestå et privat skifte. Er boet uden likvider, bør arvingerne nøje overveje, om privat skifte ønskes.
  2. Forenklet privat skifte
    Det forenklede private skifte er i realiteten identisk med et egentligt privat skifte, bortset fra, at arvingerne ikke behøver at indlevere en boopgørelse til skifteretten. Betingelsen for forenklet privat skifte er, at der i boet ikke skal betales boafgift. Også ved de forenklede private skifter, specielt når der i boet er en fast ejendom, er der mulighed for at begå alvorlige fejl, der kan få en betydelig negativ skattemæssig konsekvens. Også ved disse skifter må det således anbefales at søge advokatbistand.
  3. Behandling ved bobestyrer
    Er et bo insolvent, det vil sige passiverne overstiger aktiverne, skal boet undergives behandling ved bobestyrer.

Kan arvingerne ikke enes om et privat skifte, skal boet undergives bobestyrerbehandling. Er ingen af arvingerne myndige, skal boet undergives bobestyrerbehandling. Har afdøde ved testamente indsat en bobestyrer / executor, skal boet som hovedregel behandles af denne af afdøde indsatte bobestyrer / executor. Det er bobestyreren der behandler boet, det vil sige udarbejder de relevante opgørelser etc. Typisk vil bobestyreren orientere arvingerne løbende og indkalde til bomøde, hvor dette skønnes formålstjenligt.

Forsikrings- og pensionsopsparinger

I mange boer, i hvert fald hvor afdøde fortsat var erhvervsaktiv, kommer der betydelige beløb til udbetaling i kraft af afdødes livs- / ulykkesforsikringer samt evt. gruppelivsordninger. Disse gruppelivsordninger kan være etableret i forbindelse med tilknytning til en bestemt fagforening eller etableret i tilknytning til et ansættelsesforhold, hvor virksomheden har draget omsorg for, at afdøde har været omfattet af en gruppelivsordning.

Beløb der kommer til udbetaling i henhold til sådanne ordninger går som absolut hovedregel ikke ind i boet, men tilfalder de begunstigede udenom boet. Har afdøde ikke selv indsat begunstigede, og fremgår det ikke af policen, hvem der er begunstiget, gælder den såkaldte standardbegunstigelsesklausul ”nærmeste pårørende”.

Nærmeste pårørende er i nedennævnte række:

  1. Ægtefælle
  2. Samlevere, der har levet sammen i min. 2 år, eller som har eller venter barn sammen – gælder kun for gruppelivsordninger, forsikringer, etableret efter 1. januar 2008.
  3. Børn
  4. Afdødes øvrige arvinger.

Tilsvarende regler gælder for udbetalinger på afdødes rate- og kapitalpensioner efter pensionsopsparingsloven. Selvom man er begunstiget, enten udtrykkelig ved navns nævnelse, eller man er omfattet af den såkaldte standardbegunstigelsesklausul, kan man ikke være sikker på at have krav på hele beløbet. Hvis begunstigelsen må anses som urimelig overfor forsikringstagerens ægtefælle eller et barn / barnebarn (livsarving) kan det ved dom bestemmes, at forsikringssummen helt eller delvist skal tilfalde ægtefællen eller en livsarving i stedet for den begunstigede.

Typiske problemstillinger

  1. Indbodelingen
    I private skifter kan arvingerne selv værdiansætte indboet. Dette kan ske rent skønsmæssigt. Dette gælder dog ikke, såfremt der er betydelige værdier, altså herunder evt. større våbensamlinger, kunstsamlinger etc. Almindeligt indbo kan imidlertid værdiansættes af arvingerne selv. Arvingerne kan herefter selv fordele indboet. Dette kan gøres ganske frit, blot skal arvingerne være enige herom. Ønsker flere arvinger samme aktiv, må man enten aftale sig tilrette, eller – og der er ikke noget forkert heri – trække lod, idet bemærkes, at bliver arvinger så uenige, at sagen skal indbringes for skifteretten, at der da alligevel vil blive trukket lod.
  2. Afdødes faste ejendom
    Skal ejendommen sælges, anbefales det at indhente mæglervurdering på ejendommen. Skal ejendommen arveudlægges til en af arvingerne, og er der enighed om værdiansættelsen af ejendommen, kan dette ske. Dog skal man være opmærksom på, at værdiansættelsen skal ligge indenfor +/- 15% af den senest foreliggende ejendomsvurdering, for at afgiftsmyndighederne vil acceptere værdiansættelsen. Det er forbundet med stor risiko at arveudlægge eller sælge boets faste ejendom. Arvingerne risikerer at blive beskattet ved et eventuelt videresalg og arvingerne risikerer videre at hæfte for mangler ved den faste ejendom. Det må således under alle omstændigheder, når der er fast ejendom i boet, anbefales at søge advokatassistance.
  3. Afdødes automobil
    Dette kan sælges, men såfremt en af arvingerne ønsker dette arveudlagt, kan automobilet arveudlægges til den værdi, arvingerne kan enes om. Det anbefales i den forbindelse, at søge prisoplysning på internettet eller få automobilet vurderet hos en forhandler.
  4. Skatterelevante aktiver
    Er der investeringer for udskydelse af skat, herunder anpartsinvesteringer, blandt afdødes aktiver, bør der ubetinget søges assistance hos advokat, idet der da er mulighed for at foretage skiftet skattemæssigt hensigtsmæssigt.


Den første samtale/rådgivning er gratis!

Kom hurtigt videre...

Andre relevante links